OM OS

      OM OS

APOLLO TEATER er nu i sin 18. sæson med forestillinger for folk i alle aldre—med hovedvægt på børne– og ungdomsforestillinger.


Vi turnerer landet rundt med vores klassiker 'Den lille Pige med Svovlstikkerne', vores Halfdan Rasmussen-evergreen 'Godmorgen Sol' og en underholdende workshop-forestilling 'Dans! Hvad?'.


'Den lille Pige med Svovlstikkerne' har turneret i bl.a. Rusland, Tyskland og har været på en længere turné til 4 store byer i Kina.


Vi turnerer også med en workshop med udgangspunkt i Godmorgen Sol - hvor vi sammen med børnene undersøger bevægelsen og danser os ind i Halfdans galleri af skøre figurer.


I vores 'Dans! Hvad?' blander vi workshop, underholdning og dans sammen. Vi fortæller, viser og danser os sammen med både børn og voksne gennem dansens historie.

Velegnet til både skoler, SFO'er, familie-arrangementer på biblioteker m.m.m.

 

Alle APOLLO TEATERS forestillinger og workshops mixer dans, teater og performance - men på vidt forskellige måder.


APOLLO TEATER har modtaget støtte af Scenekunstudvalget under Statens Kunstråd, Statens Kunstfond og Københavns Kommune.




HVORFOR APOLLO ?


Apollo er en gud i både romersk og græsk mytologi. I den romerske mytologi var Apollo guden for lyset og solen. Han var guden for medicin og han var også kunstarternes gud.


I vores optik giver det god mening at gøre Apollos navn til vores. Vi vil gerne bringe lys og solskin ind i publikums hjerter - og samtidig sætte nogle tanker i gang. Vi oplever dagligt at en levende teateroplevelse er god medicin for et ungt tv– og computervandt publikum. Og sidst men ikke mindst blander alle vores forestillinger kunstarterne dans og skuespil i ligeværdige mængder.


Vi er ikke de første der har fået den idé. Ved siden af Tivoli - der hvor Apollo Bryggeriets restaurant nu ligger - lå der i en ret kort periode morskabsteatret Apolloteatret. Det blev Schalburgteret i 1945. Og der er Apollo teatre i flere andre lande. Det mest kendte er Apollo Theatre i Harlem, New York.